Strandkrogen 14, Kelstrup Strand, 4200 Slagelse
Kelstrup Strand – Charmerende og velholdt sommerhus kun 150 meter fra vandet
Drømmer du om fred, natur og strandliv lige uden for døren? På en lukket og rolig vej i det attraktive område ved Kelstrup Strand finder du dette velholdte og helårsanvendelige sommerhus – blot 150 meter fra den skønne badestrand.
Sommerhuset er oprindeligt opført i 1969 og senere udvidet, og fremstår i klassisk træstil med delvist energi- og termovinduer. Her får du 72 veludnyttede kvadratmeter, der byder på et lyst og funktionelt køkken med alle hårde hvidevarer samt en stor stue med direkte adgang til en hyggelig udestue, hvor udelivet kan nydes fra tidligt forår til sent efterår.
Sommerhuset rummer desuden 3 gode værelser samt et lyst badeværelse med bruseniche.
Opvarmning sker via varmepumpe.
Grunden på hele 1.027 m² er flot anlagt med indkørsel, garage med automatisk port og et praktisk udhus. Haven fremstår indbydende med græsplæne, buske, bede og drivhus – perfekt til både afslapning og haveprojekter. Den lukkede terrasse danner en dejlig, privat oase til lange sommeraftener.
Ejendommen er tilsluttet spildevandskloak.
Beliggenheden er i særklasse: Et fredeligt sommerhusområde med adgang til hele tre fællesarealer ejet af grundejerforeningen – alle med direkte adgang til stranden og plads til leg, ophold og bådliv.
Kelstrup Strand er kendt for sin naturskønne placering langs Musholm Bugt med udsigt til Musholm og på klare dage helt til Fyn. Samtidig er du kun en kort cykeltur fra Stillinge Strand og har nem adgang til både Slagelse, motorvejsnettet og Storebæltsbroen.
Her får du et skønt fristed – perfekt til både afslapning, ferie og helårsbrug.
Kontakt os
-
Carsten Nordbo
- Indehaver og ejendomsmægler MDE
- E: mail@carsten-nordbo.dk
- T: 58500083
- M: 24218007