Solbakkevej 3, Flakkebjerg, 4200 Slagelse

Flakkebjerg – Ny, indflytningsklar 1-plans villa i smukke, landlige omgivelser

Drømmer du om et moderne hjem i rolige, naturskønne omgivelser? På en fredelig adresse, ud til åbne marker og med vid udsigt over landskabet, finder du denne helt nye og indflytningsklare familievilla. Her får du et energivenligt og gennemtænkt hjem med plads til både hverdag og forkælelse.

Boligen byder på 156 m² veldisponeret bolig. Fra den imødekommende entré åbner boligens hjerte sig – et stilrent køkken-alrum med moderne køkken og plads til både samvær, madlavning og hyggestunder. Herfra er der direkte adgang til en stor, flisebelagt terrasse, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes i fred og ro.

Villaen er indrettet med en separat forældreafdeling, som rummer et soveværelse med garderobeplads og et privat badeværelse. Her er skabt en rolig og praktisk base i hverdagen. Derudover rummer boligen endnu et værelse samt et ekstra badeværelse og en funktionelt bryggersgang.

Som noget særligt får du desuden et stort, fleksibelt rum på hele 29 m² med udgang til terrassen. Rummet giver et væld af muligheder – det kan eksempelvis bruges som kontor, multirum, ekstra stue eller hobbyrum, alt efter familiens behov.

Boligen er opført i kvalitetsmaterialer og i en moderne, arkitektonisk stil med rene linjer. Den er udstyret med hårde hvidevarer fra Blaupunkt og en energivenlig luft-til-vand varmepumpe, der sikrer lave driftsomkostninger og et komfortabelt indeklima året rundt.

Uderummet er lige så indbydende som boligen: En flot, flisebelagt indkørsel og gangarealer rundt om huset, en dobbelt carport med redskabsrum og sauna, samt en vestvendt have med en stor terrasse. Her er rigelig plads til leg, grillhygge, afslapning og udeliv – alt sammen omgivet af fredelige, åbne marker.

Villaen er beliggende i Flakkebjerg, et roligt lokalsamfund med skole, daginstitution og indkøb inden for kort afstand. Og du når Slagelse på cirka 10 minutter, hvor du finder et bredt udvalg af butikker, caféer, kultur og motorvejsforbindelse.

Villaen står klar til indflytning – du skal blot tage nøglerne og flytte ind..

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale