Drøsselbjergvej 94, Stillinge Strand, 4200 Slagelse

Stillinge Strand - Moderniseret sommerhus beliggende på vandsiden med få hundrede meter til den fantastiske sandstrand

På attraktive Stillinge Strand finder du dette moderniserede sommerhus, der inden for de seneste fem år er renoveret og moderniseret med bl.a. installation af luft til vand-varmepumpe med gulvvarme i hele sommerhuset, nye gulve, nyt køkken og badeværelse, og som nu fremstår lyst og indbydende.

Sommerhuset rummer 45 m² og byder på en entré med adgang til det stilrene køkken med hvide fronter. Køkkenet ligger i åben forbindelse til en lys vinkelstue med loft til kip, som giver en skøn rumfornemmelse. Derudover finder du et lyst. moderne badeværelse med bruseniche samt et lyst soveværelse med loft til kip og skabe.

Der er gulvvarme i hele sommerhuset via en energieffektiv luft-til-vand varmepumpe, så komforten er i top året rundt.

Udenfor venter en 700 m² stor grund, som er anlagt med småsten. Der er dog mulighed for at anlægge græsplæne og terrasser efter eget ønske. Til ejendommen hører desuden et udhus, der kan anvendes til ekstra sovepladser.

Sommerhuset er beliggende på vandsiden i centrum af Stillinge Strand med kun få hundrede meter til den fantastiske sandstrand, som området er kendt for - og ligeledes kun få minutters gang til både café, restauranter, ishus og supermarked. Ligeledes tæt på stoppested med gode busforbindelser til Slagelse m.m. Der er desuden kun ca. 15 minutters kørsel til Slagelse Centrum samt motorvejsforbindelse med ca.1 times kørsel til København.

Stillinge Strand er noget ganske særligt. Her finder du en børnevenlig sandstrand, hvor sommerstemningen altid er i top, og Strandvejskrydset tilbyder et udvalg af spisesteder og aktiviteter, der gør området til et attraktivt sted for både feriegæster og fastboende.

Her er rammerne for, at man kan nyde masser af hyggelige stunder i weekender og ferier med skønt og livligt strandmiljø.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale