Nørreås 40, 4200 Slagelse

Slagelse Østby - Velindrettet 1 plans enderækkehus beliggende i fredeligt villakvarter med kun få minutters kørsel til centrum

1 plans enderækkehus, som er opført i 1973 i gule mursten med termovinduer. Indvendigt er der trægulve i alle opholdsrum.
 
Rækkehuset indeholder: Entré med plads til både sko og overtøj. I forlængelse af entréen er der en rummelig fordelingsgang med indbyggede skabe og et ovenlysvindue, som giver fantastisk lys. Bryggers med bordplads, vask, vaskemaskine og tørretumbler. Køkken med pæne, lyse elementer, alt i hårde hvidevarer samt mindre spiseplads. Kombineret opholds- og spisestue med udgang til dejlig, sydvendt, flisebelagt terrasse med markise. Badeværelse med ovenlysvindue, badekar med bruser samt skabsarragement med vask. Soveværelse med skabe. Der er desuden 2 gode værelser ligeledes med skabsplads.
 
Grunden er anlagt med en bred indkørsel med plads til flere biler. Carport med stort skur til opbevaring. Dejlig, stor have med græsplæne, træer, buske, bede, skur til opbevaring, drivhus og en skøn, flisebelagt terrasse. Haven vender mod syd, så man kan nyde solen hele dagen. 
 
Rækkehuset er velbeliggende i et fredeligt villakvarter i Slagelse Østby tæt på Søndermarksskolen, børneinstitutioner, indkøbsmuligheder, skoven og busforbindelser. Der er kun få minutters kørsel til motorvejsforbindelse mod København og Fyn/Jylland. Derudover er der blot få kilometer til Slagelse bymidte, som blandt andet byder på Vestsjællandscenteret, caféer, restauranter m.m. 
 
Mulighed for hurtig overtagelse.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale