Byhøjvej 7, Hyllerup, 4200 Slagelse

Slagelse Vest - Hyggeligt halvt dobbelthus med nyere tilbygning og en skøn terrasse og have 

Den hyggelige bolig er opført i 1900-tallet. I 2011 blev der lavet en tilbygning til den eksisterende bolig.  
 
Boligen indeholder: Entré med plads til sko og overtøj. Rummeligt, pænt køkken med alt i hårde hvidevarer, trappe til 1. sal samt en brændeovn, som er med til at skabe en hyggelig stemning. De flotte franske døre fører ind til den dejlige vinkelstue, hvor der er plads til både sofaarrangement og spiseplads. Stort, lyst soveværelse med direkte udgang til en dejlig, flisebelagt terrasse med markise. Badeværelse med toilet, vask med skabsarrangement, bruseplads samt installation til vaskesøjle. 
 
1. salen er pt. uudnyttet - så her er rig mulighed for at etablere et par værelser. 1. salen har tidligere været udnyttet, og er derfor allerede registreret på BBR-meddelelsen, og indgår i det 115 m² registrerede boligareal.
 
Der er desuden et nyere, stort, godt isoleret udhus, der pt. er indrettet som kontor/hobbyrum. 
 
Grunden er anlagt med en carport og en skøn have med græsplæne, bede, træer, en nedgravet trampolin samt et legestativ med gynger og rutchebane. Derudover er der flere skønne, flisebelagte terrasser. 
 
Ejendommen er beliggende i Hyllerup vest for Slagelse med kun få minutters kørsel til Slagelse by, hvor man finder indkøbsmuligheder, skole, børneinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, Vestsjællandscenteret m.m. Der er ligeledes kun få minutters kørsel til motorvejsforbindelse mod København og Fyn/Jylland. 
 
En perfekt ejendom for dem, som ønsker at bo på landet, men stadig tæt på byen!

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale